Leifs nye hal

Leif Knudsen er planteavler fra Hjadstrup ved Otterup. Han dyrker omkring 200 hektar jord, hvoraf en del går til løgproduktion.

I foråret 2012 stod det klart for Leif, at det var tid til at udvide lagerpladsen. De høstede løg skal opbevares ved stabil lav temperatur og holdes frostfrie fra høst helt frem til sommeren året efter, mens der løbende sendes leverancer til detailhandlen. Det kræver en isoleret og velbygget lagerhal.

Leif havde tidligere fået bygget haller af Poul Rasmussen A/S og betænkte sig ikke på at kontakte dem igen, da han havde taget sin beslutning om at udvide lagerkapaciteten. "Jeg plejer at være meget opmærksom på at få den bedste pris, men jeg må indrømme, at jeg ikke spurgte andre end Poul Rasmussen ..."

Leif griner for sig selv, mens han prikker til en løgkasse med støvlesnuden. "Ja, nu jeg tænker over det, burde jeg måske have fået tilbud flere steder fra, meen ... nå ja, Poul Rasmussen plejer at være skarpe med prisen, så det var de sikkert også denne gang."

Der var også noget at have tilliden i, for byggeprojektet forløb problemfrit, og på bare to måneder stod hallen færdig – klar til årets løghøst i sommeren 2012. "Jeg skulle ikke tænke på noget selv", fremhæver Leif. "De sørgede også for alt papirarbejdet, byggetilladelse osv, så jeg kunne bare passe mit landbrug imens."

Leif er glad for sin nye hal. Særligt er han imponeret over, hvor smart en isoleret hal i dag kan bygges – med færdige elementer bestående af stålplader omkring en skumkerne. "Der kom bare de færdige plader, der skulle skrues fast – og vupti var dét ordnet."

"Jeg ville helt sikkert ringe til Poul Rasmussen, næste gang jeg skal bygge. Og jeg har også anbefalet dem til de landmænd, jeg kender", slutter Leif Knudsen, mens han kigger stolt på sin nye hal

Jeg skulle ikke tænke på noget selv

Leif Knudsen

Hjadstrup


Tilbage til oversigt

Skal vi håndtere dit næste projekt?

Ring til os på: 64 82 54 88